DrLouisesBro

Forberedelse

Rejsen

Rejsedagbog

Billeder

Gæstebog

Links

Forberedelse Rejsen Dagbog Galleri Gæstebog Links

Forberedelsen

28-07-09 Så er bilen blevet solgt. Desværre fik jeg ikke helt det for den jeg havde forventet, men sådan er det jo nok i disse tider. Nu kan vi så komme videre med planlægningen af rejsen.

Vi har nu købt flybiletter, så vi er kommet meget næ rmere vores endelige rejse. Vi har valgt at rejse med et relativt nyt rejsebureau – Danexplorer - der er et søsterselskab til Danski, som vi tidligere har haft gode erfaringer med. Prisen på vores flybilletter incl. Australsk visum er 22.600 kr. pr. pers., så vi har faktisk sparet en del ved ikke at bestille i august 2008. Nu skal vi så knokle videre med at forberede rejsen og læse om de lande/områder vi skal besøge. Du kan læse mere om de enkelte lander under menupunktet rejsen.

Vi har siden de oprindelige planer haft relativt mange ændringer i vores planer. Lige fra afrejse dato, til rejseselskab og om vi skulle rejse øst eller vest på. Ligeledes har vi ændret hvilke lande og områder vi gerne vil opleve. Det hele er endt ud med at vi forventer at rejse fra Danmark d. 1. sep. 09 og rejser mod øst. Ud fra devisen ”Less is more” har vi valgt at koncentrere os om Borneo og Singapore i Asien. I alt har vi lige under en måned i Asien inden vi flyver videre fra Singapore til Darwin. Herfra holder vil til planen om at køre ned langt Australiens vestkyst til Perth. Hvad der sker når vi kommer til Perth, er ikke helt fastlagt endnu, men vi forventer at køre til Alice Springs og Uluruu. Derfra videre til Adelaide, Melbourne og Sydney. Fra Sydney flyver vi videre til Wellington og skal så tilbringe 15 dage i New Zealand. Herfra flyver vi til Thahiti, hvor vi skal have en enkelt nat, inden vi flyver videre til Påskeøen. Her har vi 6 dage til at udforske øens muligheder. Den 23. dec. 09 lander vi i Santiago i Chile og skal nok se at få arrangeret hvordan vi vil tilbringe juleaften. Fra Chile rejser vil til Argentina og Buenos Aires, hvor vi forventer at bruge 3-4 uger på spansk sprogskole, så vi har en lille mulighed for at gøre os forståelige i det meste af Syd- og Mellemamerika. Turen videre går via Igurazuvandfaldet på grænsen mellem Argentina og Brasilien, til Rio de Janeiro. Har skal vi meget gerne være midt i februar til karnevallet 2010. Fra Rio skal vi videre til Manaus og op gennem Amazonas til Bolivia, Peru og Equador. Her forventer vi bl.a at skulle se Titicaca søen. Machu Picchu og Galapagos, inden vi flyver til San Jose i Costa Rica. I godt en måned regner vi med at rejse op gennem Mellemamerika og ende i Mexico City, hvor vi flyver videre til Los Angeles. Den sidste etape på vores rejse bliver efter et besøg på Hawaii et road trip fra Los Angeles, via bl.a San Francisco, Las Vegas, Chicago og Florida til New York, hvor vi slutter hele rejsen af med en uges storby ferie.

Der er mange ting der skal planlægges / undersøges / findes ud af inden selve rejsen begynder. I første omgang er det vigtigste at finde ud af hvad turen vil komme til at koste og så begynde opsparingen. På nuværende tidspunkt arbejder vi med et budget på ca. 100.000 pr. pers. Hertil kommer så flybilletter, rejseforsikring, vaccinationer ect. ect. - Der er vist ikke andet at gøre end at komme i gang med opsparingen. Det næste vi skal arbejde med er at finde ud af hvilke lande vi gerne vil besøge, og hvilket rejse bureau vi skal benytte os af. Vi har nu fået et løst overslag på flybilletterne ca. 26.500.- pr. person. Nu skal vi så lige have kontakt til et par selskaber mere inden vi beslutter hvem der skal hjælpe os med rejsen.

c